Spørgsmålsstiller: Annemarie Krarup
Deltagere: Lasse, Sven, Saga, Mats, Margaretha, Marinella, Ulf.

Foto: Fabula Storytelling

Mats fortalte en anekdote fra en skole hvor han fortalte børnene at han ville komme og lave kursus med fortælling, hvorefter børnene begyndte at fortælle historier. Og var det så virkelig nødvendigt at han skulle komme og vise den hvad fortælling er? De kunne jo sagtens selv.

Lasse: Skolerne er vigtige. For at vise at der findes fortælling.

I Landskrona kommer børn fra skolerne bagefter og fortæller i deres fortællercafé.

Marinella: God kultur bør komme ud til alle børn – det er demokratisk. Her skolerne vigtige. Både teater og anden kultur. Hun oplever børnenes glæde når hun kommer igen efter at have fortalt.

At få lov at komme ind på skolerne er vigtigt. Hvordan kommer vi ind i læreruddannelsen, var et spørgsmål som blev diskuteret.

Margaretha: Har holdt kurser for lærere, som derefter siger at det burde være en del af læreruddannelsen. Men seminarierne vil ikke have det ind. Mundtligt berättande burde være en del af læreplanen for skolerne. De nye lærere ved ikke hvordan de skal snakke med børnene.

Annemarie: Vi må fat i de fortællere der også er lærere. Og lave pressionsgruppe som arbejder for at få fortælling ind i læreuddannelsen og i læreplanen.

Steinerskolerne kunne måske være inspiration, fortælling er en vigtig del af Steinerpædagogikken.

Lige nu ser det ud til at det seminarium der uddanner Steiner-lærere i Sverige bliver nedlagt. Det skulle man kæmpe imod.

Anekdote: En afghansk pige som begyndte at fortælle om sin rejse og de forfærdelige oplevelser i sit liv. Hun bliver spurgt hvorfor hun ikke har fortalt om dette før til sine lærere og kammerater i klassen, og hun siger at hun ikke er blevet spurgt.

Vi må også lære at blive bedre til at lytte, skabe rum og tid til at lytte, når nogen har noget at fortælle kommer der også fortællinger ud.

Man ved ikke hvad man ved før man har fortalt det til nogen andre.

Grundtvig som inspiration for mundtlig fortælling i skolerne. Folkehøjskolerne i Danmark har en lang tradition for fortælling og mundtlig fremstilling.

Forskning i fortælling i skolen. Hvordan finder vi forskere som vil undersøge hvad fortælling betyder for læringen. I Norge snakker man om at forske i fortælling.

Hilde Eskild fra Norge er lærer, skriver bøger og fortæller. Måske en person man kunne snakke med om dette.

Akademisk niveau. Narrativ didaktik. Ulfs arbejdstitel.

Vi må infiltrere disse ting i læreuddannelsen og i læreplanen.

Og spørge på alle skolerne: Hvorfor har I ikke Ulfs bog på skolen?

Anekdote: Eleverne som fik opgaver uden for skolen (fordi lektionerne ikke kunne rumme fortælleideerne): Interview nogen i din slægt og få en til at berette en historie om et stærkeste minde fra krigens tid.

Det medførte at eleverne skrev lange fortællinger, også dem som normalt ikke var gode til at formulere sig skriftligt.

Opsummering:
 – Vi må lave undergravende virksomhed for at få plantet fortælling i skolerne: Det skal ind i lærernes uddannelser og ind i lærerplanerne.
– Steiner-seminariet skal bevares. Fortællerne må op på barrikaderne og støtte Waldorff
– Grundtvig kan bruges som argument for fortælling i skolen
– Der behøves forskning i fortælling som redskab i undervisningen
– Man må skabe rum for børnene til at fortælle deres egne historier
– Ulfs bog skal ud på alle skoler 🙂